Alle skind på fotooversigten under denne tekst stammer fra lam eller får der er opdrættet i Danmark, nogle økologisk og hovedsagelig af racen Gotlandsk pelsfår.
I forbindelse med garvning er ulden på nedenstående skind klippet ned, så ulden er ca. 3,5 cm lang, skindet betegnes plaid. Information om garvemetode kan findes på http://www.tranas-skinn.se/beredningsprocessen.html og www.donniaskinn.se/beredning.
Skindene findes i mange forskellige størrelser.
Skindene er grå i mange nuancer, enkelte er hvide eller sorte.
Ulden betegnes som pelshår, den har krøller af forskellige størrelser. Krøllerne gør at ulden ikke filter så meget i forhold til uld uden krøller. Kvaliteten af pelshåret har betydning for skindets udseende og holdbarhed. Et meget flot og perfekt pelshår kendetegnes ved at det er skinnende blank, blødt som silke, at krøllerne er gode til at holde deres facon og ikke filter.
Jeg opdeler pelshåret i klasser.
Klasse Select: Det fuldstændige perfekte pelshår udbredt på hele skindet.
Klasse 1: Har et meget flot pelshår på det meste af skindet.
Klasse 2: Har et flot pelshår, men også mindre områder med lidt bunduld.
Klasse 3: Har et noget uldent pelshår udbredt til det meste af eller hele skindet.
Klasse 4: Har et meget uldet pelshår udbredt til hele skindet.
Prisen fastsættes ud fra kvalitet af pelshår, skindets størrelse og eventuelle skader. Skaderne kan være hårløse områder, huller i skindet, syninger eller manglende dele. Skindene har naturlige hårløse områder ved benene. Meget små huller, små syninger og meget små hårløse områder i yderkanterne betegnes ikke som skader, hvis de ikke har betydning for skindets funktion og udseende.
Første sortering: Skind med et meget flot eller flot pelshår og uden betydelige skader.
Anden sortering: Skind med et noget uldent eller meget uldent pelshår og uden betydelige skader.
Tredje sortering: Skind med skader af betydning for skindets funktion og/eller udseende. Alle klasser af pelshår kan forekomme.
Skindene kan vaskes i maskine. Skriftlig plejeråd følger med hvert skind. Økologisk garvede skind og nogle måtteskind kan ikke vaskes, de skal renses.
Alle skind kan ses på fotooversigten herunder og i min gårdbutik. Åbent efter aftale. De kan sendes. Ved forudbetaling og køb for min. 1500 kroner sender jeg portofrit ellers med Post Danmark eller GLS. Betaling kan ske ved kontooverførsel. Hvis man fortryder sit køb tages de retur inden 14 dage.
Henvendelse til:
Bente Jakobsen
BentesBondegaard.dk
Skovsrodvej 40
8670 Låsby
Tlf; 2078 0104
bj@bentesbondegaard.dk
PS: Af helbredsmæssige årsager kan jeg lejlighedsvis være lidt længe om at reagere på henvendelse
ANDEN SORTERING
SKIND MED ET NOGET ULDENT ELLER MEGET ULDENT PELSHÅR
Plaidskind nr 9471 med et noget uldent pelshår. Skindet måler 99 cm. på det længste sted og 90 cm. på det bredeste sted. Skindet er fejlfrit. Det kan maskinvaskes. Det stammer fra et dansk får eller lam af racen gotlandsk pelsfår. Pris: 650,-
SOLGT NOV-21. Plaidskind nr 8490 med et noget uldent pelshår. Skindet måler 102 cm. på det længste sted og 82 cm. på det bredeste sted. Skindet er fejlfrit. Det kan maskinvaskes. Det stammer fra et dansk får eller lam af ukendt race. Pris: 650,-
Plaidskind nr. 5377 med et meget uldent pelshår. Skindet måler 115 cm. på det længste sted og 90 cm. på det bredeste sted. Skindet kan maskinvaskes. Skindet er skadefrit. Skindet stammer fra et dansk får eller lam af ukendt race. Pris: 875 kr.
Plaidskind nr. 4209 med et meget uldent pelshår. Skindet måler 94 cm. på det længste sted og 68 cm. på det bredeste sted. Skindet kan maskinvaskes. Skindet er fejlfrit. Skindet stammer fra et dansk får eller lam af ukendt race. Pris: 650 kr.
FOTOOVERSIGT SLUTTER HER
Plaid 35 mm. 1. sortering eller 3. sortering vælges i menuen til venstre.