BentesBondegaard.dk

Skind

Fotooversigt over samtlige skind på lager med priser og beskrivelser findes på undersiderne, der vælges i menuen til venstre, de er delt op efter hårlængde.

Skindene fra får og lam, der slagtes, sendes til garvning i Tranås, Sverige, i november måned. De kommer normalt tilbage fra garvning i april måned. 
Alle skind stammer fra får og lam, der er opdrættet i Danmark nogle er økologiske og de fleste fra Gotlandske pelsfår.

 
Skindene er velegnet til mange formål, f.eks. i vugger, i barnevogne, i autostole, i lænestole, i kørestole, på autosæder, i sengen, på gulvet ved sengen, i badeværelset eller foran fjernsynet eller der kan syes luffer, kamikker, veste, jakker og andet af dem.
Information om garvemetode kan findes på http://www.tranas-skinn.se/beredningsprocessen.html og http://www.donniaskinn.se/Beredning.php

I forbindelse med garvning af skindene klippes ulden ned til forskellige hårlængder; 0,7 cm betegnes sæl, 1,8 cm betegnes pels, 3,5 cm betegnes plaid og uklippet betegnes måtte.


Skindene er grå i mange nuancer enkelte kan være hvide eller sorte.

Ulden betegnes som pelshår, den har krøller af forskellige størrelser. Krøllerne gør at skindet ikke filter så meget i forhold til skind uden krøller. Kvaliteten af pelshåret har betydning for skindets udseende og holdbarhed. Et meget flot og perfekt pelshår kendetegnes ved at det er skinnende blank, blødt som silke og at krøllerne er gode til at holde deres facon.

Jeg opdeler pelshåret i klasser.
Klasse select: Det fulstændige perfekte pelshår udbredt på hele skindet.
Klasse 1: Har et meget flot pelshår på det meste af skindet.
Klasse 2: Har et flot pelshår, men også mindre områder med lidt bunduld.
Klasse 3: Har et noget uldent pelshår udbredt til det meste af eller hele skindet.
Klasse 4: Har et meget ulden pelshår udbredt til hele skindet.

Skindene findes i mange forskellige størrelser.

Prisen fastsætte ud fra kvalitet af pelshår, skindets størrelse og eventuelle skader. Skaderne kan være hårløse pletter, huller i skindet, syninger eller manglende dele. Skindene har naturlige hårløse områder ved benene. Meget små huller, små syninger og meget små hårløse områder i yderkanterne betegnes ikke som skader, hvis de ikke har betydning for skindets funktion.  

Skindene kan vaskes i maskine. Skriftlig plejeråd følger med hvert skind. Økologisk garvede skind og måtteskind kan ikke vaskes, de skal renses.

Alle skind kan ses på fotooversigten og i min gårdbutik. Åbent efter aftale. De kan sendes med post ved forudbetaling. Ved køb for min. 1500 kroner sender jeg portofrit ellers med Post Danmark  eller GLS. Betaling kan ske ved kontooverførsel. Hvis man fortryder sit køb tages de retur inden 14 dage.

Fotooversigt over samtlige skind med priser og beskrivelser findes på undersiderne, som er delt op efter hårlængde, der vælges i menuen til venstre.

Henvendelse til:

Bente Jakobsen
BentesBondegaard.dk
Skovsrodvej 40
8670 Låsby
Tlf; 2078 0104 
bj@bentesbondegaard.dk  

PS: Af helbredsmæssige årsager kan jeg lejlighedsvis være lidt længe om at reagere på henvendelse.